Privatlivspolitik
Sidst opdateret: 6. oktober 2026
1. Dataansvarlig
Christensen Print ApS, Kildebo 7, 9800 Hjørring, CVR: 46675959, er dataansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger. Du kan kontakte os på casper@christensenprint.dk eller 60 15 89 94.
2. Hvilke oplysninger indsamler vi?
- Kontaktoplysninger: navn, adresse, email og telefonnummer ved bestilling.
- Ordreoplysninger: valgte produkter, designs og uploadede filer.
- Kontooplysninger: hvis du opretter en konto, gemmer vi dit login samt de adresser og gemte designs, du selv tilføjer, så du kan se dine ordrer og bestille igen.
- Virksomhedsoplysninger: firmanavn og CVR-nummer ved erhvervskøb.
- Betalingsoplysninger behandles af vores betalingsudbyder Flatpay og gemmes ikke hos os.
3. Formål
Vi bruger dine oplysninger til at gennemføre din ordre, producere dit produkt, levere varen, håndtere reklamationer og opfylde bogføringslovgivningen.
4. Dine designs og filer
Filer du uploader, bruges udelukkende til at producere din bestilling. Vi videregiver eller genbruger ikke dine designs til andre formål uden din tilladelse.
5. Videregivelse
Vi videregiver kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din ordre: betalingsoplysninger til Flatpay og leveringsoplysninger (navn, adresse, telefon og email) til fragtselskabet (GLS eller DAO) via vores fragtsystem Shipmondo. Vi sælger aldrig dine oplysninger til tredjemand.
6. Opbevaring
Ordre- og regnskabsoplysninger opbevares i 5 år i henhold til bogføringsloven. Øvrige oplysninger slettes, når de ikke længere er nødvendige. Du kan til enhver tid bede om at få slettet din konto.
7. Dine rettigheder
Du har ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning af behandling, dataportabilitet og indsigelse. Kontakt os på casper@christensenprint.dk. Du kan klage til Datatilsynet, www.datatilsynet.dk.